Skip to content
Den vandrende strikker kasper thomsen

Den Vandrende Strikker

Den Vandrende Strikker

Jyden er stærk og sej - Dengang mænd strikkede

Kom til et foredrag om strikningens historie. Kasper Thomsen, som også er kendt som 'den vandrende strikker', er historiker, rundviser i Den Gamle By i Aarhus og så er han selv ivrig strikker.

Vidste du, at mænd strikkede til de kolde soldater i skyttegravene under Første Verdenskrig for at vise fædrelandskærlighed, hvis de ikke selv kunne tage i krig? Eller at børn engang lærte at strikke i skolen, imens de skulle høre efter, hvad læreren sagde? Og er du måske også stødt på myten om, at man kunne genkende en fisker på hans strikkede trøje?

Hør om dét og meget, meget mere, når Kasper Thomsen tager os med igennem strikkekunstens nordiske historie, og gør os klogere på forskellige strikketraditioner, der bliver vist i ord og billeder.

 

For 150 år siden var strik ikke en hobby og ikke primært for kvinder. Fårehyrder strikkede imens de vandrede rundt med dyrene. Bønderne strikkede – og det samme gjorde skolebørn, for der var ikke tid til ledige hænder.

Historiker Kasper Thomsen har dykket ned i historien for at give os en bedre forståelse for det gamle håndværk.

 

Foredraget bliver en spændende kulturrejse. Der er mulighed for at stille spørgsmål. Dette er et samarbejde mellem FOF-Vest, Masker i Marsken og Cafe Gammelby ved Birkelev.

 

EKSTRA INFO

Efterfølgende er der mulighed for at tilkøbe mad og musik i Cafe Gammelby, hvor MixWell duo underholder.

Prisen er 300 kr./person for både mad og musik. Tilmelding foregår på tlf. 20285668.

Du kan læse mere om musikarrangementet HER.