Kulturhøjskolen i Varde er din mulighed for at læne dig tilbage og lytte til 6 spændende foredrag i efteråret. Foredragene foregår altid om onsdagen, og vi har sat en rigtig god pris for alle 6 foredrag. Foredragsholderne er valgt med omhu, og vi kommer omkring kunst, historie, etik, personlige skæbner, sang, musik, dannelse og aktuelle samfundsspørgsmål.
Vi har kaffe på kanden. God fornøjelse!
Foredraget tager afsæt i bogen "Du kom med alt det der var dig", som er skrevet af Anne Knudsen og Steen Valgreen Voigt på forlaget Gyldendal. Vi synger flere af Jens Rosendals sange og hører de fortællinger, som knytter sig til sangene.
Jens Rosendal er den danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen blandt andet sangen over alle sange "Du kom med alt det der var dig". Om sangen siges det, at den er så populær, at hvis man taber en hvilken som helst højskolesangbog på gulvet, så vil den altid åbne sig på den side, hvor sangen står.
Med afsæt i 12 sange og salmer, som Jens Rosendal selv har udvalgt, fortælles i bogen om opvæksten i Vendsyssel, om tiden som skoleleder i Jersie, om årene som højskolelærer i Løgumkloster og på Jaruplund, om den vanskelige kærlighed og om i dag at være en anerkendt digter, hvis sange synges af unge og gamle overalt i landet.
Jens Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og gennem det meste af sit liv har han kæmpet med at forene sin religiøsitet og sin seksualitet. Jens Rosendal skrev sangen "Du kom med alt det der var dig", da han som 50-årig mødte sin store kærlighed Ulrik. I foredraget fortælles også om alle de andre sider af Jens Rosendals liv og forfatterskab; som skoleleder og højskolelærer, som politiker og formand for Dansk Samling og ikke mindst om hans Vadehavsdigte bl.a. "Farvernes landskab".
Onsdag den 26. oktober kl. 13.00
Da Korea-krigen brød ud i juni 1950, appellerede FN’s sikkerhedsråd til medlemsstaterne om støtte. Det satte Danmark i lidt af en kattepine, for danskerne ønskede ikke at sende tropper af sted, et skridt der ville kunne provokere Sovjetunionen under den kolde krig. I stedet gik Danmark ind på at yde humanitær støtte i form af et hospitalsskib. Forud var der gået nogen tid med at foreslå medicinalvarer, en gestus som FN afviste med foragt.
Idéen med at sende et hospitalsskib blev undfanget af udenrigsministeriets ekspertforhandler, Karl Lehmann. Han skulle balancere mellem FN’s krav om at yde medlemsstøtte og den danske stats krav om, at det ikke måtte blive for bekosteligt. Det rette skib blev fundet i ØK’s Jutlandia, der ville kunne indrettes til hospitalsskib. Det skete på Nakskov Værft vinteren 1950-51, og Dansk Røde Kors gik i gang med at hyre det sundhedspersonale, der skulle bruges.
I alt søgte man 40 sygeplejersker: 1 oversygeplejerske, 5 afdelingssygeplejersker, 9 operationssygeplejersker og 25 assistenter. Til at bistå sygeplejerskerne, skulle der ansættes 30 sygepassere.
Vi husker nok Kim Larsens tekst om hospitalsskibet Jutlandia, men hvad var Jutlandia for et skib? Hvem var med,
og hvordan blev der arbejdet om bord? Vi får hele historien fortalt af Paul Rochler.
”Hun sejler gennem natten med alle sine børn
levende og døde
hvid som en jomfru og tapper som en ørn
går hun krigen i møde
sygeplejerske på seksten år
tilser soldaternes sår”
Onsdag den 2. november kl. 13.00
Danmark var til stede på den afrikanske Guldkyst, i det nuværende Ghana, i næsten 200 år fra ca. 1658-1850. Danskerne byggede en række forter og forsøgte sig med slavehandel og plantagedrift. Alligevel er Danmarks tilstedeværelse her kun en lille parentes i danskernes bevidsthed - eller som forfatteren Thorkild Hansen siger det - ”Guldkysten og Danskernes omfattende deltagelse i slaveriet har kun fået to linjer i de danske folkeskolers historiebøger, hvoraf den ene endda er forkert!” Danmarks status som ”kolonimagt” på Guldkysten kan der også sættes spørgsmålstegn ved. Til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at Danmark har et stort ansvar for slavehandlens forbrydelser og indflydelse på udviklingen på Guldkysten - specielt på de danske kolonier i Caribien. Vi får hele historien fortalt af Allan Spangsberg Nielsen.
Onsdag den 9. november kl. 13.00
Anne-Grethe Bjarup Riis har instrueret den danske film Hvidstengruppen II – De efterladte, som er opfølgeren til hendes debutfilm, publikumssuccesen Hvidsten Gruppen fra 2012.
Kom med bag om filmen Hvidstengruppe II – De efterladte, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller om det omfattende arbejde som filminstruktør med dette krigsdrama, som er et grufuldt kapitel i danmarkshistorien og som aldrig før er fortalt. Bjarup Riis viser filmklip og billeder og fortæller om det enorme researcharbejde, som ligger til grund for filmen. Om de historiske karakterer og det enorme skuespillercast, der tæller 120 skuespillere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Letland, Norge og Rusland.
Hun giver os et indblik i, hvordan man forvandler et manuskript til en levende fortælling, hvordan hun arbejder med skuespillerne, psykologien og dramaturgien. Hun fortæller om udfordringerne ved at genskabe et historisk korrekt univers; De hvide busser, bombeflyene, kvindefængslerne, guillotinen, makeup og kostumer lige fra fangedragter og uniformer til hundedækkener med SS-logo. Hun gennemgår de forskellige locations og fortæller om optagelserne i Letland, og tager os med på en filmet rundvisning fra de to store filmstudier, hvor dekorationerne er bygget; de tyske fængselsceller og kontorer er genskabt og også køkkenet på Hvidsten kro er genopført, og står som det så ud i 1944.
Et utroligt spændende foredrag af Anne-Grethe Bjarup Riis, der tager os med bagom filmen og giver os et indblik i, hvordan hun arbejder som instruktør.
Onsdag den 16. november kl. 13.00
”Peter leverede et fantastisk foredrag for vores elever, hvor alle – lærere som elever – sad tryllebundne i små to timer, mens vi virkelig fik noget at tænke over fra den virkelige verden. At blive hevet ud af sin egen lille boble i trygge Danmark for at blive inviteret ind i en barsk og medrivende historie fra dødsgangen i USA er noget vi varmt vil anbefale alle voksne og unge mennesker – ikke mindst for at få sat sin egen hverdag i perspektiv. Både undervejs og efter foredraget fik elever og lærere rig mulighed for at stille spørgsmål, hvilket blev benyttet flittigt, og selv efter foredraget var slut og Peter for længst var taget afsted har eleverne været optaget af den gribende fortælling”
De ansatte på socialpædagogiske opholdssted Kanonen
”Vi har haft Peter Krogh Andersen til en sogneaften i Elev, og var meget berørte af hans fortælling om sit møde med Cleveland og det amerikanske retssystem. Særligt indtryk gjorde det, at Peters oplæg var krydret med mange videooptagelser af hans samtaler med Cleveland, som vi derfor fik en særlig fornemmelse af som person. Den personlige vinkel og dilemmaerne omkring kontakten med en dødsdømt blev fornemt formidlet. Hermed vores varmeste anbefalinger”.
Lene Dahl-Hansen, sognepræst i Elev Sogn
Onsdag den 23. november kl. 13.00
”Ekspropriationen af Eventyrets land viser ikke kun en ualmindelig kynisk, beregnende og nonchalant adfærd fra den danske stats side. Ekspropriationen er et af de værste angreb mod en lokalbefolkning siden Anden Verdenskrig”, sådan er ekspropriationen af de militære arealer vest for Oksbøl blevet karakteriseret. I foredraget skal vi høre historien og baggrunden for ekspropriationen af de knap 2.000 hektar, der betød, at området blev affolket, og over 100 familier blev tvunget til at opgive deres hjem, og det, der i mange tilfælde også var deres livsgrundlag.
I foredraget fortælles historien og baggrunden for ekspropriationen af de knap 2.000 hektar, der betød, at området blev affolket. Over 100 familier blev tvunget til at opgive deres hjem, og det, der i mange tilfælde også var deres livsgrundlag.
Onsdag den 30. november kl. 13.00
