Stoleyoga er for dig, der gerne vil bevæge kroppen nænsomt og i dit eget tempo – uden at skulle op og ned fra gulvet. Øvelserne foregår siddende på en stol og stående med støtte fra stolen, så du trygt og sikkert kan deltage, også selvom du måske har lidt skavanker, nedsat bevægelighed eller bare foretrækker at tage det i et roligt tempo.
Vi arbejder med blide stræk, åndedrætsøvelser og små, styrkende bevægelser, som løsner op i kroppen, forbedrer balancen og styrker forbindelsen mellem krop og sind. Du får mulighed for at mærke dig selv – og for at gøre noget godt for din bevægelighed, dit humør og din hverdag.
Hvis du har kropslige gener, der begrænser din mobilitet, eller hvis du blot føler dig træt og uoplagt, er stoleyoga en let og effektiv vej til bevægelse og blid træning af kroppen.
Kurset kræver ikke kendskab til yoga i forvejen. Du møder op, som du er – og vi tager hensyn undervejs. Der er plads til grin, fordybelse og fællesskab, og du går fra hver gang med en følelse af mere ro og velvære i kroppen.
Vi er et hold med plads til grin og smil.
Kom og vær med – din krop vil takke dig!