Er du gået på efterløn/pension, og har du brug for at få arbejdet hele kroppen igennem, så er dette hold noget for dig. Kendskab til yoga er ikke nødvendigt.
Alle kan deltage ud fra hver sit udgangspunkt.
I yoga arbejder du med din smidighed, styrke og balance. Stillingerne har også en lang række gavnlige effekter på f.eks. hjerte, kredsløb, fordøjelse og indre organer.
Vi har meget fokus på åndedrættet, mens vi bevæger os og er i stillingerne. Vi afslutter altid med en afspænding.