Om rundviser Flemming Bynge
Jeg har som tilflytter til Varde i 1987 været nysgerrig på, hvor jeg var landet og sugede viden til mig samt engagerede mig i lokale aktiviteter, og tilsammen har det givet et både bredt og dybt kendskab til såvel historie, karakteristika og anekdoter om Varde. Krydret med lidt indblik i en del af Vardes 150+ skulpturer, er der derfor mange ting at fortælle om, når vi bevæger os rundt i bymidten.
Byen har som gammel middelalderby og købstad en særegen historie, der involverer flere kirker, mange brande, oprør og blomstrende handel og vi kommer dels forbi og dels hører om lidt af det hele. Så turen er fokuseret på den inderste bykerne, åen og naturen (Nationalpark Vadehavet helt ind i centrum), men der vil også blive talt og peget ud omkring en del af de spændende ting, der ligger lige i den næste cirkel af byen.
Vi starter ved Smedeværkstedet - det gamle stålværk - hvor der er gode p- muligheder og bevæger os ned omkring åen, for så at svinge omkring købmandsgårde og gamle gader tilbage gennem centrum, baggårde og zig-zag mellem skulpturer og mikrobryggerier m.m. tilbage til udgangspunktet.
Trods den udførlige tur vil jeg garantere, at der er stof nok til at komme tilbage og selv fortsætte opdagelserne i eget regi.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 22.08.2025 | 17:00-18:30 |