Skip to content
Kirstine Biltoft Knudsen_journalist og forfatter til bogen 'Første damer' | FOF Aarhus

Førstedamer

Fortællingen om de magtfulde kvinder i Det Hvide Hus.

Kan man forestille sig en udstilling om de amerikanske præsidenter, som består af 45 jakkesæt? Nej, vel. For hvor meget ville tøjet fortælle om præsidenternes bedrifter og bidrag til verdenshistorien? Ikke desto mindre er det ud fra den opskrift, udstillingen om førstedamer er opbygget på National Museum of American History i Washington D.C. Her bliver man mødt af en række overdådige kjoler, som præsidenters hustruer har doneret til det store historiemuseum.

Førstedamerne  de har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA? Bogen Førstedamer (2023) giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame – en rolle der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. For med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.

Mød en af forfatterne bag Førstedamer (2023), når hun stilles skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.

Det bliver en aften, hvor ikke blot historien reflekteres, men hvor også fremtidens muligheder og udfordringer udforskes. Særligt spørgsmålet om, når en førstedame bliver til en førstemand – hvordan udfordrer og transformerer det et etableret narrativ, der har præget amerikansk politik i over to århundreder? For hvad sker der, hvis førstedamen ikke længere er en dame, men en mand?

Om Kirstine Biltoft

Kirstine Biltoft Knudsen er journalist og har boet i USA. Hun er redaktør på DR's udlandsredaktion. Hun har tidligere boet i New York og dækket amerikanske samfundsforhold, bl.a. som journalist for Al Jazeera og TV 2.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 09.09.2024 19:00-21:00 Dokk1 Kirstine Biltoft Knudsen

Kirstine Biltoft Knudsen