Skip to content
Jasper Frost, foredrag om Dating Intelligence i FOF Aarhus.

Dating Intelligence - Kærligheden kalder, hvad svarer du?

Har du nogensinde skrevet med en på Tinder eller været på en date med en, hvor kemien var der, men der var et eller andet, der ikke virkede helt rigtigt - og du ikke kan sætte en finger på, hvad det var?

Det kan også være, du har været på en god date med kemi, samtaler og grin, men pludselig stopper personen med at skrive eller siger, at kemien alligevel ikke var der.

Langt de fleste mennesker overser eller undervurderer vigtige detaljer, der afslører skjult information, sande følelser eller intentioner. Nu har du muligheden for at lære, hvordan du afslører en date, der forsøger at skjule noget for dig - eller måske har dårlige intentioner.

Jasper Frost er uddannet af dem, der har trænet personer i USA's efterretningstjenester. Han er bl.a. uddannet i spionfærdigheder såsom at tilegne sig sensitiv information uden at stille spørgsmål, aflæse omgivelser og menneskers adfærd samt forudse intentioner. Han underviser til dagligt virksomheder i, hvordan de skal beskytte sig mod fysisk spionage.

Og mange af disse efterretningsfærdigheder kan du også bruge til at afsløre din dates sande intentioner såsom:

  • Dater han/hun andre end dig?
  • Skriver han/hun med andre, men siger det modsatte?
  • Er han/hun virkelig klar på et forhold?

Og til at blive klog på intentionen bag sætninger som:

  • "Jeg er faktisk bare en helt almindelig fyr/kvinde.”
  • “Jeg er ikke ude på at spilde andres tid.”
  • “Jeg plejer ikke at være typen, der leger med folks følelser.”
  • “Jeg kunne aldrig finde på ikke at afslutte tingene på en ordentlig måde.”

Alt dette og meget mere får du at vide til dette foredrag.

Om Jasper Frost

Jasper Frost er en internationalt anerkendt underviser og foredragsholder med en omfattende baggrund inden for områder som human intelligence (HUMINT), tactical behavioral analysis og situational awareness.

Hans ekspertise gør ham eftertragtet som underviser i virksomheder, organisationer og statslige myndigheder, der ønsker at øge deres awareness og styrke modstandsdygtigheden mod fysisk spionage. Han har et tæt samarbejde med nøglepersoner, der blandt andet har udviklet træningsprogrammer for USA's militære afhøringsskoler, elitesoldater og efterretningstjenester. 

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 18.09.2024 19:00-21:00 Dokk1 Jasper Frost
Foredragsholder

Jasper Frost