Skip to content
Dukke til anvendelse ved førstehjælp til børn. FOF Aarhus.

Førstehjælp - til børn fra 1 år

Bemærk: Kommer I som et par eller deltager du med en ledsager, skal I tilmeldes separat, med hver jeres tilmelding og hver jeres betaling - kr. 300,- pr. person.

Der følger mange bekymringer med, når man er forælder til et lille barn. Det kan være svært at navigere i forældrerollen, hvis dit barn pludselig kommer til skade, bliver bevidstløs eller får noget galt i luftvejene.

På dette kursus er der god hjælp at hente. Det er relevant for dig, der er forælder eller bedsteforælder til børn fra 1 år.

Hvad kan du forvente af kurset?
Gennem praksisnære scenarier vil du lære at handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med tilskadekomst af dit barn. Det indebærer håndtering (selvstændigt og i samarbejde) af et bevidstløst barn - både med og uden normal vejrtrækning - og viden om, hvilke ”alarmsymptomer” du skal være opmærksom på.

Vi vil komme omkring følgende:

  • Førstehjælpens hovedpunkter
  • Bevidsthedstilstand (herunder alarmsymptomer ved infektionssygdomme)
  • ABC-metoden
  • Stabilt sideleje (relevant for større børn)
  • Overlevelseskæden
  • Hjerte-lunge-redning (HLR)
  • Fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene
  • Forebyggelse af skader i hjemmet og førstehjælp til disse. Herunder bl.a. forbrændinger, faldskader, små skader (fx hudafskrabninger og splinter), forgiftning og ætsning.

Kurset er ikke bevisgivende. Du er velkommen til at medbringe dit barn til kurset.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 26.05.2024 13:30-17:00 Folkehuset Skødstrup Bente Dyrberg Jansen
Billede af FOF-underviser i førstehjælp Bente Dyrberg
Underviser

Bente Dyrberg Jansen

Jeg har været en del af Hjemmeværnet siden 1974, hvor jeg har beskæftiget mig med førstehjælp både som instruktør og befalingshavende.

Jeg er uddannet førstehjælpsinstruktør hos forsvaret i 1984, og hos Røde Kors i 1998 med løbende opkvalificering.

I 1994 blev jeg ledende førstehjælpsinstruktør i Hjemmeværnet og i 2012 blev jeg ansvarlig for førstehjælpsuddannelsen ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland.

Jeg har løbende afholdt førstehjælpsuddannelse for både civile og i militært regi.

Siden 2006 har jeg været freelance førstehjælpsinstruktør hos FOF Aarhus