Skip to content
Pysankamaling, kursus i FOF Aarhus

Pysankamaling

Pysankamaling

Dyk ned i den fascinerende verden af ukrainsk kultur på kursus i pysankamaling, hvor traditionelle toner fra banduraspil og sang også venter dig.

Pysanka er en ældgammel kunstform, der har været en del af den ukrainske kulturarv i århundreder. Med en erfaren underviser og hendes talentfulde elev som guide lærer du de unikke teknikker bag de farverige mønstre, som alle symboliserer forskellige traditioner og regioner i Ukraine.

På kurset vil du:

  • blive introduceret til forskellige maleteknikker med akrylmaling.
  • selv male smukke mønstre på æg af træ eller rigtige æg.
  • skabe farverige kunstværker og få dem med hjem som mindeværdige souvenirs.

Efter en kreativ eftermiddag med pysankamaling bliver du ført ind i en anden del af den ukrainske kulturarv med 30 minutters banduraspil og sang ledet af en erfaren musiker. Bandura er et traditionelt ukrainsk strengeinstrument, der har dybe rødder i landets historie og kultur.

Forudsætninger for deltagelse

Pysankamaling er for alle, der er nysgerrig på den ukrainske kultur og musik. Ingen forudgående erfaring er nødvendig.

Kurset henvender sig både til børn og voksne, danskere såvel som ukrainere og andre udlændinge.

Praktisk information

Alt materiale til pysankamaling bliver stillet til rådighed. Bare mød op og lad din kreativitet flyde frit!