Skip to content
Akrylmaleri af Anne Grarup underviser hos FOF Aarhus.

Akrylmaling - begyndere/letøvede

Skab smukke kunstværker med akrylmaling, og find dit helt eget personlige udtryk. 

Undervisningsgangene vil blive indledt med et oplæg i form af en demonstration af en maleteknik og gennemgang af teori. Det kommer bl.a. til at handle om emner som landskabet, byen, abstrakt- og figurativt maleri. Dernæst får du lov til at prøve teknikkerne af i praksis. Under hver mødegang vil der være en fælles gennemgang, hvor du får faglig vejledning fra undervisning, sparring og inspiration fra de andre på holdet. Til sidst på kurset vil der være tid til, at du kan arbejde med egne idéer.

Som deltager på kurset vil du: 

  • lære det helt grundlæggende ang. arbejde med maleriet. Herunder viden om redskaber, farvelære, komposition, opbygning af maleriet, teknikker og komposition. 
  • arbejde med at finde dit eget, personlige udtryk. 
  • afprøve teknikker og teori af i praksis.
  • indgå i et fællesskab sammen med andre, der deler den samme interesse.

Forudsætninger for deltagelse

Akrylmaling - begyndere/letøvede henvender sig både til dig, der aldrig før har deltaget på et malekursus, men som måske har malet lidt derhjemme, og til dig, der har deltaget på nogle enkelte kurser forinden. Du kender måske lidt til at male med akryl, men vil gerne have nogle opgaver, som du kan arbejde ud fra samt hjælp til din proces. 

Praktisk information

Vi anbefaler, at du ifører dig tøj, som kan tåle at få maling på sig. 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 07.03.2024 18:30-21:15 Søren Frichs Vej 36 G Anne Grarup
2 Torsdag 14.03.2024 18:30-21:15 Søren Frichs Vej 36 G Anne Grarup
3 Torsdag 21.03.2024 18:30-21:15 Søren Frichs Vej 36 G Anne Grarup
Se alle Se færre
Anne Grarup | Underviser hos FOF Aarhus i akrylmaling
Underviser

Anne Grarup

Jeg er uddannet billedkunstner og tegner fra Kolding Designskole samt fra seminariet for kunst og design.

I mere end 12 år har jeg undervist på kreative kurser i forskellige sammenhænge. Som professionel billedkunstner har jeg udstillet på anerkendte kunstmuseer og gallerier i både Danmark og udlandet. Jeg er ligeledes medlem af BKF og Danske Grafikere.

Se mere på min hjemmeside: www.annegrarup.dk

"Anne er en meget dygtig og inspirerende underviser" - kursist