Skip to content
Perspektivtegning | FOF Aarhus

Sommerkursus i perspektivtegning

Vil du gerne blive bedre til at tegne perspektiv? Så er dette sommerkursus noget for dig.

I løbet af 4 mødegange får du mulighed for at genopfriske og øve dig i perspektivtegningsteknikker, mens vi udforsker tegning af huse, gader og interiører. Vi tegner ud fra billeder, fantasi og virkeligheden omkring os.

Hver mødegang starter med en introduktion til dagens emne. Introduktionerne vil variere i længde afhængigt af mødegangens specifikke fokus. Derefter er der god tid til at tegne, mens underviseren går rundt og giver vejledning og feedback ved bordene. Til sidst vil vi samles for at se hinandens tegninger samt dele udfordringer og succeser.

Som deltager på holdet vil du:

  • få en større forståelse for at tegning er at se.
  • få øvelse i at forstå det, du ser med dine øjne, så du kan få informationen gennem hjernen, ud i hånden og ned på papiret.
  • stifte bekendtskab med forsvindingspunkter.
  • få kendskab til 1-, 2- og 3-punkts perspektiv.
  • få god tid til at øve dig og finpudse dine evner.
  • få mulighed for at tegne både indenfor og udenfor.

Forudsætninger for deltagelse:

Sommerkursus i perspektivtegning henvender sig til dig, der er letøvet eller øvet i tegning. Det betyder, at du allerede er bekendt med teknikkerne, men har brug for at genopfriske dem og have tid til at mestre dem.

Praktisk information:

Du skal selv medbringe dine materialer. Vælg de materialer, du foretrækker at tegne med, og som du føler dig mest komfortabel med. Hvis du endnu ikke har nogen foretrukne tegneredskaber, anbefaler vi, at du medbringer en tegneblok og en hb-blyant (enten en stiftblyant eller en almindelig blyant). Nedenfor kan du se en liste over materialer, som du skal medbringe til kurset.

Liste over materialer:

  • Blyant og/eller fine liner
  • Papir
  • Lineal
  • Viskelæder
  • Blyantspidser (hvis du tegner med blyant)

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 12.08.2024 09:30-12:15 Fjordsgade foreningshus Julie Skovgaard Klok
2 Tirsdag 13.08.2024 09:30-12:15 Fjordsgade foreningshus Julie Skovgaard Klok
3 Onsdag 14.08.2024 09:30-12:15 Fjordsgade foreningshus Julie Skovgaard Klok
Se alle Se færre
Julie Skovgaard Klok | Underviser i På opdagelse i arkitekturens verden hos FOF Århus
Underviser

Julie Skovgaard Klok

Jeg er uddannet civilingeniør med speciale i arkitektur fra Aalborg Universitet, og jeg har gennem flere år arbejdet med
arkitekturformidling og udstillinger.

Jeg har undervist hundredvis af voksne, unge og børn i arkitektur og brænder for at støtte og vejlede i kreative skaberprocesser.

Jeg mener at man lærer bedst med hænder og hoved, og det bruger jeg i min undervisning. For at lære om arkitektur skal du prøve at skabe arkitektur.

Udover at brænde for undervisning i kreativ udfoldelse nørder jeg med tegning, akvarel, illustration og meget andet. Det kan du se mere af på min instagram profil her: klok.studio.