Skip to content
Tai chi undervisning ved Karsten Jakobsen, underviser ved FOF Aarhus.

Tai Chi Chuan - begyndere og letøvede

Tai Chi Chuan - begyndere og letøvede

Undervisningen vil involvere flere Gi Gong-sæt, som de 18 terapier og dyreøvelser. Vi vil langsomt og omhyggeligt gennemarbejde master Huangs løsnende øvelser for at finde ind til basisprincipperne.

Vi vil finde ind til energiflowet gennem arbejdet med Cheng Man Chings korte Yang-form. 

Tai chi er et bevægelsessystem baseret på opbyggelsen af QI/energi, som samtidigt fremmer og styrker centrering og grounding og derfor i sin ypperste form vil kunne virke som kampkunst - deraf betegnelsen 'chuan', som betyder 'næve'.

Kampen foregår fortrinsvist som skyggeboksning, da vi i udøvelsen af formen forestiller os, at der er en modpart, for derigennem at opøve en præcision i bevægelserne.