Skip to content
Kvinder der laver udstrækning på yogamåtte på kursus ved FOF Aarhus

Stabiliserende træning og bevægelse - hensyntagende

Når smerter og spændinger skal forbygges og afhjælpes, er hele kroppens reflektoriske stabilitet vigtig. Derfor aktiverer og styrker vi på dette hold leddenes egne stabiliserende reflekser i ryg, hofter, fødder, knæ, skulder og nakke, ligesom mavens og bækkenbundens egne reflekser også styrkes. Vi benytter bl.a. elastikker og bolde i de varierende øvelser.

De stabiliserende og styrkende øvelser foregår på en mindful måde. Nærværet på de enkelte muskler får kroppen og sindet til at falde til ro, samtidig med at du træner og styrker din krop. Målet er en større indre ro, større velvære samt en harmonisk og kropslig balance, som du kan tage med dig ud i hverdagen.

Kom og vær med til stabiliserende træning og bevægelse, hvor der er plads til smil og individuel vejledning. Kvaliteten er i fokus, når vi med nærværet på de enkelte muskler, skånsomt og effektivt styrker leddenes naturlige stabiliserende reflekser.

Stabiliserende træning og bevægelse er holdet for dig, der ønsker øget velvære og energi, en harmonisk stærk og smidig krop, en naturlig god kropsholdning, at forebygge og afhjælpe spændinger og smerter samt at blive bevidst om gode kropsvaner.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 15.01.2024 12:15-14:05 Søndergade 74 Lise Marianne Rasmussen
2 Mandag 22.01.2024 12:15-14:05 Søndergade 74 Lise Marianne Rasmussen
3 Mandag 29.01.2024 12:15-14:05 Søndergade 74 Lise Marianne Rasmussen
Se alle Se færre
Billede af FOF-underviser Lise Marianne Rasmussen
Underviser

Lise Marianne Rasmussen

Jeg er psykomotorisk terapeut og fysiopilates instruktør og så har jeg deltaget i flere efteruddannelses kurser bl.a. i Erik Franklin metoder.

Igennem de sidste mange år har jeg udviklet smertelindrende øvelser. Meget blidt aktiveres, styrkes og afspændes de svageste muskler.

Til ryggen har jeg udviklet effektive teknikker, der aktiverer ryggens egne og naturlige stabiliserende reflekser i "core".

Jeg har også udviklet øvelser, der varieret styrker de naturlige reflekser i bækkenbunden.

Du kan læse mere på min hjemmeside her.