Skip to content
Billede fra undervisning i hensyntagende patanjali-yoga ved underviser Charlotte Rommers, FOF Aarhus

Stoleyoga for styrke og balance - hensyntagende

Stoleyoga for styrke og balance - hensyntagende

Er du træt af at du er blevet mere stiv i kroppen og vil du gerne træne din balance på en tryg måde? Så er dette hold lige noget for dig.

På holdet arbejder vi hele arbejde kroppen godt igennem, og du vil via øvelserne med tiden opleve at blive en øget smidighed og styrke i dine muskler. Vi laver mange af de kendte yogastillinger, men vi gør det på en måde, så de udøves siddende eller stående ved en stol.

Hver gang rundet vi træningen af med en lang og dejlig afspænding, så både krop og hoved kan koble helt af. Denne kan både forgå liggende på måtten eller siddende på en stol.

Som deltager på holdet vil du:

  • træne din smidighed og balance.
  • styrke dine muskler og led.
  • løsne op i eventuelle spændinger.

Forudsætninger for deltagelse

Stoleyoga for styrke og balance - hensyntagende henvender sig til dig, som gerne vil lave yoga, men har svært ved at komme op og ned fra en måtten på gulvet, eller hvor balancen driller. Vi vil skiftevis lave stillingerne siddende på en stol eller stående, hvor du har mulighed for at støtte dig til stolen. Alle kan være med! Den eneste forudsætning er at du selv kan komme op og ned fra en stol.

Praktisk information

Alt udstyr er i salen, så du skal bare møde op. Medbring gerne en drikkedunk og evt. et par varme sokker og en trøje, så du holder dig lun under den guidede kropsscanning.

NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Læs mere om hensyntagende undervisning.