Skip to content
Få soloundervisning i sang i FOF Aarhus

Sang - soloundervisning

Sang - soloundervisning

Drømmer du om at synge? Måske er du allerede godt i gang?

På dette kursus foregår undervisningen hovedsageligt individuelt, så du får tildelt en tid inden for holdets tidsramme. Der er 20 minutters soloundervisning til hver deltager pr. gang, og undervisningen tilpasses den enkelte, så du både kan deltage som nybegynder og som øvet.

Til undervisningen synger vi forskellige sange inden for den rytmiske musikgenre. Undervejs arbejder vi med at bruge vejrtrækning og støtte korrekt og laver forskellige stemme- og klangøvelser.

Kurset er målrettet dig, der gerne vil have soloundervisning og dermed arbejde koncentreret sammen med underviseren, hvor det 100% handler om dig.

Forudsætning for deltagelse

Sang - soloundervisning er både for nybegyndere og øvede.

Praktisk information

Kurset er begrænset til maks. 6 deltagere. Omkostninger til fotokopier af noder og evt. andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.