Skip to content
Billede af gondol i Venedig

Italiensk 2 (A1)

Italiensk 2 (A1)

Kom videre med det skønne italienske sprog. Du er ikke længere begynder, men kan lave sætninger i nutid og har lært de vigtigste regler for udtalen. Vi går frem efter lærebogen Passaparola 1 fra kap. 10 og afslutter bogen. Dit ordforråd udvides og basisgrammatikken gennemgås og øves fortsat på en pædagogisk og praksisnær måde. Du vil blive i stand til at føre en enkel samtale om hverdagsrelaterede emner i nutid og datid (dvs. passato prossimo).

Er du i tvivl om valg af niveau, kan du teste dig selv via vores gratis online-test i italiensk.

Undervisningsmaterialer
Vi bruger lærebogen Passaparola 1 fra forlaget Systime på de to første niveauer (Italiensk 1 og 2). Bogen fås både som trykt bog og som iBog. Hvis du vælger den trykte bog (som er rarest at sidde med til undervisningen), kan du supplere med en licens til iBogen for at få adgang til systemets lydside. Du kan med fordel købe en licens til iBogen gennem FOF Aarhus (pris: kr. 85 for 6 måneder og kr. 110 for 12 måneder).

Køb af bøger og licenser aftales første mødegang. De fysiske bøger kan købes/bestilles hos boghandleren eller direkte via forlagets hjemmeside, mens iBogen kun kan købes via forlaget eller FOF Aarhus (se ovenfor). Du kan også forsøge at skaffe dig et brugt eksemplar af den fysiske bog på: FOF Aarhus’ Bogbase på Facebook.

Bøger og undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.