Skip to content
Koreansk sprogundervisning ved FOF Aarhus, underviser Kim Gyubin

Koreansk 1

Kurset henvender sig til dig, som gerne vil lære at føre en samtale på koreansk og kunne begå dig i hverdagssituationer i Korea. Gennem undervisningen vil du også opnå kendskab til koreansk kultur.

Vi vil have fokus på at træne talefærdigheden, men da der er tale om et begynderkursus, vil vi i starten også bruge tid på at lære at læse og skrive det koreanske alfabet, Hangeul. Selvom Hangeul er let at lære, skal du regne med også at bruge en del tid derhjemme på at lære alle bogstaverne.

Vi tager udgangspunkt i lærebogen New Sogang Korean 1A Student’s book og den tilhørende workbook. Begge bøger koster sammenlagt ca. 375 kroner + fragt. Bogen kan købes mange steder, men den tyske hjemmeside www.koreanbook.de forhandler bøgerne og sender til Danmark uden told, da det er inden for EU. Der er relativt lang leveringstid pt., så vent ikke til sidste øjeblik med at bestille bøgerne.

Hvor det er nødvendigt, vil underviseren desuden gøre supplerende materiale tilgængeligt i en dropbox.

Undervisningsmaterialerne er ikke inkluderet i prisen.

"Jeg skal et semester til Sydkorea og vil derfor gerne have et bedre bekendtskab med sproget." 
KURSIST

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 29.01.2024 17:00-18:50 Fjordsgade foreningshus Gyubin Kim
2 Mandag 05.02.2024 17:00-18:50 Fjordsgade foreningshus Gyubin Kim
3 Mandag 19.02.2024 17:00-18:50 Fjordsgade foreningshus Gyubin Kim
Se alle Se færre
Underviser

Gyubin Kim

Jeg er født og opvokset i Seoul, Sydkorea, og slog mig ned i Danmark i 2016.

I dag læser jeg til pædagog, og inden jeg rejste til Danmark, læste jeg turisme i et år på universitetet i Seoul.

Her arbejdede jeg bl.a. som certificeret guide for udenlandske turister hos Korea Tourism Organization. Jeg har derfor et særligt kendskab til den koreanske kultur og historie.