Skip to content
Rytmisk bevægelse hos FOF østfyn

Rytmisk bevægelse

Rytmisk bevægelse - Move and flow
(Tidligere Theanetics)

På dette hold bevæger vi os til rytmisk musik i både hurtigt og langsomt tempo. Kroppen bliver gennemarbejdet i alle muskler og led.
Målet er at øge bevægelsesglæden og styrke din sundhed og trivsel.
Vi bevæger os varieret og udforsker bevægelseskvaliteten gennem forskellige kropslige øvelser. Det kan være med gang, løb, hop og dans. Eller med svingende, rullende, bølgende, trækkende og skubbende bevægelser.
Vi arbejder også med langsomme, glidende og flydende bevægelser (flow), hvor vi også bruger sanserne, forestillingsevnen og billedsproget til at gøre øvelserne mere forståelige, og til at mærke kroppen og dermed få en bedre kropsbevidsthed.
Vi slutter af med massage, udstrækning og afspænding, hvor krop og sind finder ro og hvile.

Undervisningen er bl.a. inspireret af Yoga, Pilates, Franklin Method, Theanetics og forskellige danseformer.

Medbring liggeunderlag, håndklæde og vandflaske.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.01.2024 09:00-10:30 Kerteminde Hallen, Annekset Inge Strandby
2 Tirsdag 16.01.2024 09:00-10:30 Kerteminde Hallen, Annekset Inge Strandby
3 Tirsdag 23.01.2024 09:00-10:30 Kerteminde Hallen, Annekset Inge Strandby
Se alle Se færre

Inge Strandby

Jeg er en erfaren underviser i forskellige former for dans og bevægelse. Under FOF Østfyn underviser jeg på flere hold i Rytmisk Bevægelse samt Blid Bevægelse. Nogle af holdene hed tidligere Theanetics, så en del af øvelserne har rødder i den bevægelsesform.
Bevægelse skal være sundt og sikkert. Det må også gerne være sjovt og afvekslende.

Min uddannelsesmæssige baggrund er pædagog, dramaturg, dansepædagog, mindfulnessinstruktør og kropsterapeut. Dertil kommer mange forskellige kurser indenfor dans, kropstræning og mental sundhed. Sidste nye er SMART training, som er en slags hjernegymnastik.

Jeg har fået undervisningserfaring med mange forskellige mennesker gennem mange år som højskolelærer.
Jeg underviser også i andre sammenhænge bl.a. på forløb i MindfulnessBaseret Stressreduktion MBSR og yoga. Desuden giver jeg kropsterapeutisk massage.