Skip to content

Kontoret holder lukket 8. juli til 1 aug. MEN...Du kan stadig tilmelde dig kurser her på hjemmesiden👍😎🌼

Argentinsk tango for begyndere

Argentinsk tango for begyndere

Mottoet er: ”Det skal være sjovt”. Tango er en improvisationsdans, derfor er to danse aldrig ens.
Danseglæden er vigtig. Tango er en gå-dans, hvor alle kan være med. Den ene fører, ofte herren og den anden bliver ført. Med enkle grundlæggende principper starter vi fra bunden, med 8 basistrin, som sammensættes til små lette trinkombinationer i dit tempo.

Vi fordyber os i dansens fortryllende univers, med bevægelser, musikalitet og kropsbevidsthed. Du inspireres af musikken, derfor spiller vi meget alsidig musik, lige fra den klassiske tangomusik fra 20’erne og ny musik, som er god til at danse tango til.

Vi berører historien bag tangoens oprindelse i Argentina, etik, uskrevne regler, flirt og gensidig respekt.
Har du en partner kan tangoen blive jeres særlige krydderi i hverdagen. Har du ikke en partner skal du være indstillet på at afprøve begge roller i dansen.

Vi advarer om at du kan udvikle en afhængighed af tango, da mange bliver forført af tangoen magi og intense nærvær.

Dansesko er ikke nødvendige. Du skal blot være opmærksom på, at sålen på skoen skal være ren og kunne dreje rundt på gulvet uden modstand, og at skoen sidder fast på din fod. Løbesko og gummisåler frarådes. Strømpesokker eller kinasko virker fint.