Brug to søndag formiddage med fokus på fordybelse, der giver dig mulighed for at koble fra, finde ro og opleve glæden ved at skabe noget med hænderne.
I workshoppen kombineres kort teori og masser af praksis. Du får en let introduktion til, hvordan craft psykologi forbinder kreativitet med mental sundhed og sundhedsfremme, og hvordan det at arbejde med hænderne har en beroligende effekt på nervesystemet. I teoridelen arbejdes der ud fra Anne Kirketerps forskning.
Herefter fordyber vi os i praktiske øvelser, hvor du selv får lov at skabe – uanset om du er vant til at arbejde kreativt eller bare er nysgerrig på at prøve. Gennem processen vil du opleve, hvordan gentagne bevægelser, sanselighed og nærvær skaber ro og fokus, og hvordan craft kan blive et enkelt, men virkningsfuldt redskab til mental velvære i hverdagen.
Workshoppen er for dig, der ønsker at mærke glæden, passionen og roen i at skabe – og opdage, hvordan selv små kreative pauser kan gøre en stor forskel for din mentale sundhed.
Materialeudgifter: ca. 75,- der betales direkte til underviseren