Vil du gerne lære at strikke med dine rester? De fleste strikkeopskrifter kan strikkes ud fra rester. Måske har du strikkeopskrifter liggende, som du gerne vil give et reste-udtryk, men er i tvivl om hvor du skal starte? Det hjælper jeg dig med at blive god til på den her workshop.
Vi skal se på forskellige garnkvaliteter i sammenspil, og farver på kryds og tværs. Og vigtigst af alt, så får du selv garn i hænderne og får lov til at prøve kræfter med at sætte garner sammen. Jeg tager en masse rester med, som du kan prøve dig frem med. Og du får mulighed for at bruge dine egne rester også, hvis du har sådan nogle med:)
Program for dagen:
kl. 11-12 - Jeg byder velkommen og viser garner frem og fortæller om restestriks-teori.
kl. 12-12:30 - Vi laver en strikkeøvelse sammen.
kl. 12:30-14 - Fri leg med rester, hvor jeg hjælper alle med at bruge den teori vi lige har lært.
Der vil i dette tidsrum også være mulighed for at vi går en tur rundt i butikken sammen og finder garner der supplerer dine rester, så du har garn nok til et helt projekt:)
Medbring:
Mindst én rundpind, gerne flere. Størrelsen er ikke afgørende, men alt fra pind 3 til pind 4 vil fungere bedst.
Tag gerne dine garnrester fra lageret med. Også dem, som du måske synes er lidt kedelige/for farverige.