Tag din personlige udvikling lidt længere med Yoga Nidra, der med fuldstændig afspænding giver adgang til de dybere lag i krop og sind. Det er både en meditationsteknik og en selvstændig praksis, som skærper bevidstheden og bringer dig tættere på en tilstand af indre fred. Yoga Nidra er yderst velegnet til at fremme dyb heling og kognitiv udvikling, og praksissen tilfører et yderligere lag af dyb fysisk hvile, der reetablerer den naturlige balance ved at berolige nervesystemet og balancere hormonsystemet. Det er en anerkendt teknik, der også anvendes ved smertehåndtering og for håndtering af særligt stress og angst. Det har vist sig, at praksissen reducerer kognitive og fysiologiske angstsymptomer.
Meditation er en metode til selvrealisering. Det er en tilstand, der opstår, når du i et moment af kortere eller længere varighed finder hjemme i dig selv.
Ved at tillade at sindet stilnes, kan du tage vare på dit fysiske og mentale helbred og åbne dit bevidste sind for at opnå en højere bevidsthedstilstand. Her får du adgang til at åbne døre ind til dine lukkede rum, hvor du kan blive bevidst om dine blinde punkter og træne din følelse af iboende kærlighed og medfølelse. Det er velbelyst, at meditation også er stressdæmpende og er en vej til et bedre fysisk helbred, bevidst følelseshåndtering og bedre livskvalitet.
Formålet med begge praksisser er i kort form at åbne det bevidste sind, vejen dertil er forskellig. Meditation søger en meget bevidst tilstand for vækst, og Yoga Nidra fremmer selvbevidstheden ved at afspænde sind og sanser. Begge praksisser supplerer hinanden særdeles godt på vejen til større selvindsigt og ændring af tankemønstre.
I yoga Nidra ligger du ned og guides til tilstanden uden at anstrenge dig, mens du i meditation nok guides, men er mere "på egen hånd", fordi teknikkerne kræver engagement og koncentration af dig.
Der suppleres med mudraer(håndstillinger), fysiske øvelser og åndedrætsbevidsthed.
Vær velhydreret og kom i løst og behageligt tøj.