Skip to content
illustration personlig udvikling hånd og tekst bla bla

Trivsel og ro indefra

Trivsel og ro indefra

Er du klar til at skifte perspektiv – og finde ro, hvor du mindst venter det?

Er du kommet til at træde ind i hamsterhjulet hvor trivsel og den gode følelse først kommer når …… (fyld selv ind)

På dette kursus vender vi 180 grader fra at “fikse” udfordringer til at forstå, hvad oplevelser er. Du lærer at se på livet gennem en ny linse, så du kan opleve en dybere, mere stabil trivsel. Klar til at kigge bag scenetæppet og opdage, hvad der virkelig giver dig ro?

illustrationer personlig udvikling hund og hale

De fleste af os starter med at fikse det, der føles svært. En oplevelse vi ikke bryder os om. En tanke, vi gerne vil slippe af med. Et mønster, vi vil ændre. Men hvad nu, hvis vi vender bøtten?

I stedet for at tage udgangspunkt i indholdet af vores oplevelser, ser vi på hvordan oplevelse overhovedet fungerer. Ikke for at pille os selv fra hinanden – men for at opdage noget mere stabilt og roligt bag det hele.

Fordi: Oplevelse er en slags kæbetabende tryllekunstner. Den overbeviser os om, at vi ser sandheden, mens vi i virkeligheden bare ser… vores eget sind i aktion. Fyldt med antagelser, personlig vægt, fundamentale misforståelser og forvekslinger med virkeligheden.

“Kig her”, siger tryllekunstneren. Men hvad sker der, når vi kigger bag scenetæppet og får øje på tryllekunstnerens tricks?

På kurset undersøger vi ikke bare, oplevelsers natur – men hvem vi er bag det oplevede. Vi trækker på kvantefysik, neuroforskning, spiritualitet og et nyt psykologisk fundament, der peger tilbage til noget enkelt: Du behøver ikke forstå alt – for at få ro. Du skal bare opdage, hvor roen allerede er. Det her handler ikke om at få mere at tænke over, eller mere værktøj der skal implementeres. Det handler om hvordan misforståelser forvirrer, og hvordan forståelse helt automatisk kommer med frihed og lethed.

Kurset er på 5 mødegange med hver deres titel og indhold:

1. Intro til format, fundament og perspektiv- Hvad er misforståelserne om trivsel?
Sindet som en projektør, ikke et kamera
2. Oplevelse og identitet - Hvem tror du du er?
Selvtillid, selvværd og illusionen om en fast identitet
3. Kvantefysik og bevidsthed - Bølger, målinger og illusionen om fasthed
Sindstilstand og perception -Når verden skifter farve
4. Relationer og separate virkeligheder
Hvad er virkeligheden lavet af?
5. Opmærksomhedens kraft til transformation og trivsel
Neuroforskning, hjernehalvdele og andre metaforer