Kurset er for dig, der gerne vil lære tysk fra bunden, eller som har et begrænset kendskab til sproget.
Tysk betragtes som et af de nemmeste sprog for danskere at lære, da tysk og dansk har mange ligheder. H.C. Andersen kaldte tysk for ”dansks sproglige fætter” for at understrege den nære slægtskab mellem de to sprog.
I undervisningen bygges der bro mellem dansk og tysk ved at fokusere på de ligheder og forskelle, der findes mellem sprogene.
Mine undervisningsmetoder er både kommunikative og kreative, hvilket gør det sjovt og effektivt at lære et nyt sprog – og giver dig hurtigt gode resultater.
Du vil kunne forstå og bruge tysk i enkle samtaler, og du vil få en god basis for videre læring.
Der må påregnes en mindre udgift til kopier.
Følg med for opdateringer og information på min Instagram-profil: alena.indrasenan
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 17.09.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
2 | Onsdag 24.09.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
3 | Onsdag 01.10.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
4 | Onsdag 08.10.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
5 | Onsdag 22.10.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
6 | Onsdag 29.10.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
7 | Onsdag 05.11.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
8 | Onsdag 12.11.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
9 | Onsdag 19.11.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
10 | Onsdag 26.11.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
11 | Onsdag 03.12.2025 | 17:00-18:45 | FOF Randers | Alena John |
Se alle Se færre |
Lidt om mig som din kommende underviser
Jeg har boet i Tyskland i 20 år, hvor jeg gennemførte min skolegang og opnåede en stærk sproglig og kulturel baggrund.
Mine forældre er fra Sri Lanka, og jeg gik derfor også på en tamilsk skole, hvilket har givet mig en unik indsigt i, hvordan sprog og kultur hænger sammen.
Denne flersprogede opvækst har gjort mig særligt opmærksom på de nuancer, der findes i både sprog og kommunikation.
Kærligheden førte mig til Danmark, hvor jeg nu har boet i 15 år.
Som én, der selv har lært dansk som fremmedsprog, forstår jeg de udfordringer, man kan møde undervejs, og jeg bruger netop denne erfaring til at gøre sprogindlæring både inspirerende og effektiv.
Som uddannet folkeskolelærer har jeg opbygget både faglig viden og praktisk indsigt.
Jeg afholder også kreative workshops, hvor deltagerne får mulighed for at udfolde deres kreativitet.
Du kan følge mine projekter og de smukke produkter, som deltagerne har skabt, på min Instagram: alena.indrasenan
Jeg glæder mig til at inspirere dig og skabe en lærerig og sjov oplevelse sammen med andre!