Foredraget sker i samarbejde mellem FOF Vest, Fanø Strik og Destination Vadehavskysten
Kom og hør, hvordan passionen for håndværk og håndarbejde kan skabe mental balance og øge din trivsel.
I foredraget deler Line Bruhn Andersson ud af sine erfaringer med, hvordan håndens arbejde kan lindre stress, skabe flow og give små, vigtige pauser i en travl hverdag.
Med afsæt i craft-psykologi og forskning fra Anne Kirketerp får du indsigt i, hvordan skabende processer påvirker nervesystemet, styrker nærvær og understøtter både mental og fysisk trivsel.
Om Line Bruhn Andersson
Line Bruhn Andersson er certificeret i craft-psykologi og har desuden en masterclass inden for samme område. Hun arbejder til daglig med workshops, foredrag og kreative forløb for både børn, voksne og sårbare grupper. Hun har mange års erfaring som helsepædagog og underviser og er ansat på et fondsejet børnehjem/socialt opholdssted for anbragte børn med udviklingstraumer. Her er craft-psykologi og kreative værksteder en integreret del af det pædagogiske behandlingsarbejde.
Derudover er Line uddannet i MI (Motiverende Samtale) og arbejder bevidst med at skabe trygge, relationsbårne samtaler gennem kreative aktiviteter, hvor børn og unge får mulighed for at udtrykke sig og finde ro i arbejdet med hænderne. Hun har tidligere været leder af SFO’en på Steiner Skolen i Vejle og er i dag også ansat på Marjatta, som vejleder på seminariet og i projektansættelse med fokus på eventyr og dukkespil som pædagogisk redskab.
Ved siden af sit pædagogiske arbejde driver Line de to Instagram-profiler Årstidspynt og FlittigLine, hvor hun sælger håndlavet pynt og formidler kreative idéer og inspiration til både hverdag og højtid.
Line brænder for at formidle, hvordan vi gennem håndens arbejde kan styrke nærvær, glæde, ro og trivsel.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 12.09.2025 | 11:00-12:00 | Strien, Fanø | Line Bruhn Andersson |
Line Bruhn Andersson, foredrag, håndens arbejde og trivsel