
Dette hensyntagende hold er til dig, der oplever, at kroppen ikke helt følger med i hverdagen: knæ der knager, en ryg der driller, balance der svigter, eller bæreposer, der føles tungere end før.
Holdet er for dig, som ikke føler dig tryg i et almindeligt fitnessmiljø eller ikke får det ønskede udbytte af træningen på egen hånd. Her træner du i rolige rammer og med tæt faglig støtte, så du kan bygge styrke og bevægelighed op i et tempo, der passer til dig.
Undervisningen ledes af en fysioterapeut, som sikrer, at øvelserne udføres korrekt og løbende tilpasses, så du træner trygt og effektivt. Du får samtidig svar på, om det du mærker i kroppen, er forventelig træningsømhed – eller et tegn på, at øvelsen bør justeres.
Træningen består af styrke- og konditionsøvelser i træningscirklen, suppleret med træning på store bolde. Boldtræningen er både sjov og udfordrende og styrker kroppens dybe muskler – også kaldet muskelkorsettet.
Hvis du har svært ved at komme ned eller op fra gulvet, tilpasses boldøvelserne med alternative, skånsomme varianter.
Du er i gode hænder på dette hensyntagende hold, hvor undervisningen altid er tilrettelagt på små hold med fokus på individuelle behov og tryg træning.
Læs mere