På dette hold arbejder vi med at rense og skabe balance i kroppen og kroppens chakraer. Målet er at opnå balance og harmoni i kroppen, sindet og sjælen.
Det gør vi på forskellige måder; for eksempel via
- yogaøvelser rettet mod det specifikke chakra
- meditationer
- åndedrætsøvelser
- chakraernes lyd (mantra)
- viden om chakraerne og de redskaber, som du selv kan støtte chakraerne med
- evt. tapping-øvelser (EFT)
Kurset vil veksle mellem undervisning om de forskellige chakraer, fysiske øvelser, meditationer, åndedrætsøvelser og evt. tapping-øvelser (EFT).
Mange af yogaøvelserne vil være skønne stræk af kroppen, hvor vi ligger stille i 2-3 minutter, men der vil også være nogle få lidt mere styrkebaserede stillinger.
Øvelserne er på et niveau, hvor alle kan være med.