Skip to content
Efterfødselstræning ved FOF Aarhus, underviser Melanie Kämpfe

Efterfødselstræning

Opstart: god tid til dig som har født for 2-12 uger siden (v. kejsersnit 5-12 uger).

Kurset har fokus på grundig træning af hele kroppen samt pulstræning. Vi inddrager børnene i sang, leg og bevægelser, og du får også idéer til at støtte barnets motoriske udvikling i praksis.

Formålet med kurset er at give en helhedsorienteret træning med mor og barn i centrum. Vi træner bækkenbund, mave, ryg og afspænder skuldre og nakke. Vi laver også pulstræning, og vi lærer om løfte- og bæreteknikker samt gode ammestillinger.

De helt små børn sover måske mest i fx lift, men efterhånden bliver det interessant at være på babylegepladsen og opdage de andre babyer. 

Se også vores hold i efter-efterfødselstræning til dig, der har født for 3-12 måneder siden.

I efteråret 2019 var vi forbi efterfødselstræning ved vores søde underviser Mette Axel Petersen, og det er der kommet denne stemningsvideo ud af:

 

Husk at du også kan træne derhjemme med træningsvideoer fra FOF Inspiration. Se træning for mave eller træning for lænd og bækken.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.08.2024 11:50-14:05 Søren Frichs Vej 36 G Kristina Toft
2 Onsdag 14.08.2024 11:50-14:05 Søren Frichs Vej 36 G Kristina Toft
3 Onsdag 21.08.2024 11:50-14:05 Søren Frichs Vej 36 G Kristina Toft
Se alle Se færre
Underviser

Kristina Toft

Jeg er professionsbachelor i Psykomotorik (2019).
Certificeret FysioPilates-instruktør (2019).

Jeg har erfaring med undervisning i: FysioPilates, graviditetstræning, efterfødselstræning, yoga, fødselsforberedelse, udendørstræning mv.

Jeg har desuden egen klinik med psykomotorisk behandling, hvor jeg behandler klienter, som eksempelvis har udfordringer med søvn, stress, hovedpine, forskellige smerteproblematikker eller som ganske enkelt trænger til at komme fra hovedet og ned i kroppen.

Det er vigtigt for mig, som underviser, at mine hold, udover at indeholde en træningsmæssig værdi, skaber glæde – både den udadvendte og sociale glæde ved at træne sammen, men også vores egen indre glæde ved at bevæge kroppen. Jeg sigter efter en funktionel, social og sjov træning hvor alle, uanset udgangspunkt, kan være med. På mine hold går vi på opdagelse og bliver klogere på hvad vores kroppe kan og hvad vi har brug for at træne lidt ekstra. Og i takt med at vi bliver klogere på vores krop og kropslige signaler, kan vi i højere grad træffe bedre beslutninger om hvad der er godt for os.