Hvis du ikke tidligere har gået til pilates og fået kendskab til de grundlæggende træningsprincipper, kan du komme i gang ved at deltage på et introkursus, som vi har med jævne mellemrum sæsonen igennem.
(NB! Hvis du ikke kan se datoer her på siden, kan du få info om næste introkursus på kontoret: ring 8712 4040 eller skriv til kontor@fof.dk)
Introkursets varighed; 2 x 1,5 time. Her lærer du at anvende principperne i et roligt tempo, så du kan få glæde af “Pilateseffekten”.
Det er også altid muligt at arrangere ene- eller parundervisning, hvis man vil i gang med pilates midt i en sæson.
- Pilates-vejtrækning
- Stabilisering af bækkenets stilling; hvad er neutral og imprint?
- Stabilisering af skuldrene
- Brystkassens placering
- Hovedets placering
Grundprincipperne, som anvendes i alle øvelser, er nødvendige for at opnå pilates-effekten.
Hvad er Pilates-effekten?
Effekten er en smukkere holdning og smukkere bevægelse, der får én til at udstråle sikkerhed og sundhed. Pilates-effekten afhjælper fx dårlig nakke/ryg, skuldre, knæ, osteoporose m.m. og sikrer, at man bliver stærkere og smidigere.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 20.08.2025 | 09:00-10:30 | FOF Randers | Vivi Hansen |
2 | Onsdag 27.08.2025 | 09:00-10:30 | FOF Randers | Vivi Hansen |
Vivi tog Pilates Foundation uddannelsen fra 2005-8, hos Suzanne Scott i Somerset, England. Hun har den fulde uddannelse til måtte og Pilates-studie med udstyr/ Pilates maskiner.
Vivi kom til GymStudiet/FOF i 2010, hvor hun har oparbejdet vores hensynstagende afdeling og udvidet Reformer/studie afdelingen.
Hun er uddannet Alexanderteknik lærer i 1998 fra BATTSA (Bristol Alexander Technique Teacher training course) i England, STAT certificeret. Nu medlem og i bestyrelsen i DFLAT, den danske Alexanderteknik forening.
Vivi har haft selvstændig praksis siden 1998 først i England og fra 2010 i Danmark. Undervist på Bristol Alexandertechnique school fra 2000-2010.
hun afholder et årligt Alexanderteknik introforløb her hos FOF Randers.