Bindevævstræning (også kaldet fasciatræning) er en effektiv træningsform, hvor vi arbejder hele kroppen igennem med en kombination af dynamiske øvelser, stræk og afspænding. Fokus er på at frigøre spændinger, øge mobiliteten og skabe en følelse af lethed i kroppen.
Vi arbejder målrettet med kroppens ømme punkter ved hjælp af bløde bolde, der stimulerer bindevævet og løsner op i muskelspændinger. Det kan eksempelvis være:
Musklerne mellem ribbenene, hvor spændinger kan gøre vejrtrækningen overfladisk og anstrengt.
Hoftebøjeren, en central muskel, der ofte er medvirkende årsag til rygsmerter og stivhed i lænden.
Bindevævet (fascia) er kroppens netværk, der forbinder muskler, knogler, organer og nervesystem. Vores hud er også en del af bindevævet. Når bindevævet er sundt og elastisk, kan det glide frit, hvilket giver smidige bevægelser og en lethed i kroppen.
Er bindevævet derimod spændt eller "klæbet sammen", kan det føre til:
Stramhed i bevægelserne
Ømme triggerpunkter
Smerter og nedsat bevægelighed
Øget kropsbevidsthed og mobilitet
Bedre blodcirkulation og lymfedrænage
Løsning af spændinger og smerter
Større velvære og ro i kroppen
Træningen foregår på små hold, hvor der er tid til individuel vejledning. Hver session afsluttes med afspænding, så du går hjem med en følelse af balance og fornyet energi.