Skip to content
Tove Ditlevsen var min mormor, foredrag med Lise Munk Thygesen, FOF Randers, Mariagerfjord

Tove Ditlevsen var min mormor

Tove Ditlevsen var min mormor

En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse.

Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv.
Toves familie, de ufrivillige biroller i hendes forfatterskab, har været tavse – indtil nu, hvor Toves barnebarn, Lise, tager ordet.

Lise var 12 år, da hendes berømte mormor tog sit liv. Gammel nok til at opfatte uroen i sin familie, men alt for ung til at forstå den.
Da Lises mor døde, efterlod hun en mappe til sin nu voksne datter med titlen ”Hemmeligheder”. Det tog Lise årevis at finde modet
til at åbne den. Da hun endelig gjorde det, kunne hun begynde at stykke alt det usagte sammen.
Dette er en historie om syv generationers kvindeliv og alt det, der er gået i arv – misbrug, overgreb og svigt. En fortælling om
tilgivelse og kærlighed, ikke mindst til den mor, Lise har savnet hele livet. Et opgør med den tavshed og skam, der har forhindret familiens kvinder i at frigøre sig.

Foredraget bliver afholdt i samarbejde med Mariagerfjord Bibliotekerne og Ældresagen Mariager.