Skip to content
Kunstlab - kreativt kursus for børn i Randers - FOF - tegning maleri m.m. for børn 8-12 år i Malersalen

Kunstlab for børn 8-12 år

Kunstlab for børn 8-12 år

Har du lyst til at tegne, male, lave grafik og collage? Så er Kunstlab måske noget for dig. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med billedkunst og øve dig og gøre dig umage. Det er ikke vigtigt, hvor meget du allerede kan – du kan lære mere sammen med de andre børn på Kunstlab.

Kunstlab er et ugentlig kunstkursus for piger og drenge i alderen 8-12 år. Vi mødes 10 onsdage efter skoletid kl. 15.30-17.30.

Undervisningen tager hver gang udgangspunkt i et tema/motiv, en teknik eller et materiale. Der vil både være opgaver, hvor du skal følge en anvisning og mere frie opgaver, hvor du kan arbejde med dine egne ideer.

På Kunstlab er der fokus på både proces og det færdige resultat. Arbejdet med kunsten lægger op til en sansende og legende tilgang til teknikker og materialer.

Materialeudgifter er inkluderet i kursusprisen.

Holdstart på Kunstlab

Der er holdstart 2 gange om året - efter sommerferien og efter juleferien. Se datoer i oversigten her på siden.

Kontakt kontoret, hvis du vil starte efter kurset er gået i gang - ofte er det muligt at begynde senere til reduceret pris.

Se også:

Tegne-workshops for børn

Tegnekurser for voksne