Skip to content
Skriveværksted, FOF, Randers

Det kreative skriveværksted

Det kreative skriveværksted

Savner du et frirum til at skabe uden at skulle præstere? I dette rum undersøger vi ord, finder ord, leger med dem og sætter dem sammen på en ny måde. Vi leger og finder modet til at være i den kreative proces uden at have et mål, men lader processen tage os nye steder hen. Igennem øvelser arbejder vi med ord, sætninger og skaber nye tekster og ideer. Et rum til at lege med ord og lade din kreativitet spire og vokse.
Dette hold er både til dig der bare gerne vil lege med ord og skrive uden planer om at lave et stort værk og for dig som allerede er i gang med at skrive på et projekt, men som mangler en kreativ tilgang til skriveblokeringer og idegenerering eller et rum hvor du får lov til at lege med ord uden det skal ende et bestemt sted.