Skip to content
Foredrag med Anders Agger - Indefra - Esbjerg - FOF Vest

Anders Agger - Indefra

Der er dømt hygge, når Anders Agger holder foredraget ”Indefra”.  

I foredraget kommer du tættere på den prisbelønnede tv-journalist fra DR i et skarpt og åbenhjertigt medie-foredrag. Anders Agger har med årene markeret sig stærkt på både på DR1 og DR2, når han i sine dokumentarprogrammer udfordrer og udforsker den måde vi lever med hinanden på. Han har lavet længerevarende programmer om både døden, Heavy Agger, Herlufsholm Kostskole og Kongehuset. Og i de senere år har særligt serien INDEFRA trukket stor opmærksomhed, når Anders Agger har fået adgang til endnu et særligt miljø: Fra kontroversielle dyreforsøg til sårbare patienter på den psykiatriske afdeling.

I foredraget vil han – på sin underspillede facon - vise tilhørerne ind i kulissen af de mange overvejelser og hensyn, der er, når man eksponerer mennesker i bedste sendetid. Og der vil være både stærke og underholdende klip undervejs i Anders Aggers optræden. Anders Agger har modtaget en stribe priser som tilrettelægger, som vært - og senest Modersmålsprisen i 2021.

Foredraget gennemføres i samarbejde med Ølgod Kirke.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 02.12.2024 19:30-21:00 Ølgod Kirke Anders Agger

Anders Agger