Skip to content
Detox yoga - 2 ½ times yoga - Kr. Himmelfartsdag  - FOF Vest

Detox yoga

Start din Kr. Himmelfartsdag med selvforkælelse i form af 2 ½ times yoga.

Du bliver guidet igennem yogastillingerne med det formål at arbejde med kroppens energi og rense ud, så der bliver plads til at tage sommeren ind, og lade ny energi få plads.

Vi starter med blide Hatha yoga flows, efterfulgt af yin pulseringer, længerevarende yin stillinger og afslutter med nærende afspænding.

Yogaen vil påvirke hele dig krop dog særligt dit bindevæv, som smidiggøres, så muskelspændinger og stagnationer blidt kan slippes. Undervejs i yogaen vil du blive hjulpet til at slippe tankernes træk i os, og derved opnå mere ro og nærvær i både krop og sind.

Det kræver ingen kendskab til yoga at deltage, da du bliver guidet hele vejen igennem. Der er alt det udstyr der er brug for i lokalet. Medbring dog gerne en vandflaske og en ekstra trøje, som du kan tage på under afspændingen.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 09.05.2024 09:30-12:00 Varde Sundhedscenter Helene Rosenberg
Helene Rosenberg Larsen underviser hos FOF-Vest
Underviser

Helene Rosenberg

I min yogaundervisning anvender jeg naturligt min fysioterapeutiske baggrund og viden om kroppens opbygning og funktioner. I yogaen, som jeg formidler den, er der ingen forventning eller krav om, at alle skal se ens ud i stillingerne eller komme lige langt ud i strækkene. Vores kroppe kan anatomisk være meget forskellige, og derfor vil der også være variationer inden for de enkelte stillinger. 

Gennem yogastillingerne og den øgede fokus på at mærke kroppen skabes en mulighed for, at der både falder ro på sindet, åndedrættet og kroppen. På den måde bliver yogaen også en mulighed for en mental pause i en travl hverdag, og for at give både krop og sind mulighed for at trykke på pauseknappen og restituere.

Uddannelse: Fysioterapeut (1995), certificeret Yin yoga lærer (2019) Certificeret instruktør i mindfulness og mindful compassion (2018-21)