Skip to content
Sangundervisning i FOF

Stemmetræning og sang

På dette hold får du mulighed for at udforske stemmens mange muligheder.

Der er fokus på stemmetræning og du får undervisning i sangteknik og klassisk sang.

 

Du bliver kontaktet af underviseren om dit endelige spilletidspunkt i nedenstående tidsinterval.
Der kan forekomme ændringer i tidsintervallet alt efter, hvor mange deltagere der tilmelder sig på holdet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 18.01.2024 16:00-18:30 Vittenbergskolen, Ribe Cathrine Støvring Preussler
2 Torsdag 25.01.2024 16:00-18:30 Vittenbergskolen, Ribe Cathrine Støvring Preussler
3 Torsdag 08.02.2024 16:00-18:30 Vittenbergskolen, Ribe Cathrine Støvring Preussler
Se alle Se færre
Underviser

Cathrine Støvring Preussler

Jeg er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg som klassisk sanger (udøver, underviser og iværksætter)i 2018. Siden da har jeg undervist bl.a. i Musisk Oplysningsforbund, Esbjerg, Den Jyske Sangskole, Herning og været tilknyttet flere kor som sangpædagog. Derudover har jeg været- og er korleder for Ribekoret, Jerne Mandskor m.fl. og synger koncerter primært med min duo Preussler//Schou.

Jeg har erfaring med at undervise i sang på flere niveauer –fra begyndere til meget øvede. Det vigtigste for mig, når jeg får en ny elev, er at opbygge et trygt rum, for hvis man aldrig har sunget foran nogen før, er det en ekstremt grænseoverskridende situation, man pludseligt står i.

Sangundervisning kan bruges til rigtigt mange ting, selvfølgeligt først og fremmest til at blive bedre til at synge og lære nogle gode teknikker til at synge sundt, men derudover kan det bruges til at tale bedre, koncentrere sig, opbygge selvtillid og meget mere. I sangtimerne arbejder vi derfor med kroppen (især kropsholdning, støtte fra mellemgulvet, afslappet kæbe og tunge) og derigennem klang, sprog og udtale, stemmens omfang og ikke mindst musik og formidling af musik.