Skip to content
Vandring i Rhodoperne - Specialrejse i Bulgarien - FOF Vest

Vandring i Rhodoperne i Bulgarien

Vandring i Rhodoperne i Bulgarien

Bulgariens smukke grønne bjergkæde

Specialrejse i Bulgarien 17. august 2024 - 24. august 2024

Bulgarien ligger smukt og meget lidt besøgt i Europas oversete hjørne - Det Sydøstlige Balkan og er det helt optimale sted for aktive oplevelser kombineret med sund kost, velvære og afslapning. Det sydlige Bulgarien er overraskende bjergrigt med de tre bjergkæder Rila, Pirin og Rhodoperne.

Det sydlige Bulgarien er overraskende bjergrigt med de tre bjergkæder Rila, Pirin og Rhodoperne.

Vi har henlagt denne rejse til Rhodoperne, som er den mindst fysisk krævende bjergkæde af de tre og samtidig den af bjergkæderne, som byder på størst variation i landskabet - En gigantisk labyrint af bjergkamme, kløfter, huler, skove, engarealer, søer, vandløb, klostre og meget autentiske landsbyer, hvor tiden synes at stå stille, da nogle af byerne er nærmest ubeboede.

Bulgarsk gastronomi er desuden overraskende varieret pga. stor indflydelse fra hele regionen.

Vi slutter denne rejse af med et besøg i UNESCO verdensarvbyen Plovdiv, som under romerne var kendt under det skønne navn Philipopolis. Plovdivs 6.000 år gamle historie og strategiske placering mellem tre høje på Den Thrakiske Slette har altid gjort byen eftertragtet. Byen har derfor været under indflydelse fra både Rom, Istanbul, Moskva, Serbien, Grækenland og Makedonien.

Plovdivs smukt bevarede bymidte med farverige 200 år gamle huse er en stor æstetisk oplevelse.



Lørdag den 17. august 2024
Afrejse fra Danmark, Ankomst i Sofia og videre til Smolyan 
Morgenfly til Sofia med ankomst først på eftermiddagen. Hvis du ønsker det, så kan vi arrangere fly dagen forinden.

Balkanrejsers fleksible koncept gør det muligt at også at flyve fra Aalborg, Billund eller Hamburg, hvis det ønskes og der i øvrigt er passende flyafgange, som passer med logistikken.

Rejseleder Jan Tvernø flyver fra Kastrup.

Vi sætter kursen mod Rhodoperne og den lille by Smolyan. Vi spiser frokost i en hyggelig traditionel restaurant undervejs.
Hotel Krystal i Smolyan eller tilsvarende (-/F/A)


 

Søndag den 18. august 2024
Canyon of the waterfalls 

Efter morgenmaden er det tid til vores første vandretur i smuk og uberørt natur.

Fra Smolyan kører vi til udgangspunktet for vores vandretur, hvorfra vi følger Canyon of the Waterfalls, hvor vi vandrer med fantastiske udsigter i uberørt natur. Vi indtager frokosten undervejs som picnic.

Vi returnerer til Smolyan om eftermiddagen, hvor vi tager på en lille byvandring i Rhodoperbjergenes hovedby.


 

Mandag den 19. august 2024
Via Rhopernes højeste punkt Mt. Perelik til Shiroka Luka 
Efter morgenmaden bevæger vi os til den øvre del af Rhodoperne. Vi vandrer fra Prevalapasset i hjertet af bjerg-kæden til Rhodopernes højeste punkt Mt. Perelik 2.191 moh.

Vi indtager frokosten som picnic omgivet af noget af Balkans smukkeste natur.

Senere fortsætter vi til Shiroka Luka - En fantastisk velbevaret og traditionel arkitektonisk perle, som er meget karakteristisk for området.


 

Tirsdag den 20. august 2024
Gela - Mugla - Trigrad 

Efter en kort transfer starter vi vores vandring fra Gela, som er en af Bulgariens højest beliggende landsbyer og det legendariske fødested for Orpheus.

Vores vandretur bringer os gennem smuk nåleskov til den næsten forladte landsby Mougla, og videre mod Trigrad.

Den sidste del af dagen foregår i firehjulstrækkere ned gennem en smuk, dramatisk og smal kløft.

I Trigrad bevares gamle traditioner som noget af det mest naturlige og vi bor på vel nok Rhodopernes bedste hotel, som gør en særlig dyd ud af at bevare områdets traditioner.


 

Onsdag den 21. august 2024
Trigrad Gorge, Devil´s Throat og Yagodina Cave 

Efter morgenmaden er det tid til at besøge den berømte Trigrad Gorge og Devil´s Throat Cave.

Begge dele er ganske spektakulære naturlige seværdigheder og et meget markant vidne om hvor stor naturen er.

Efter denne spændende start på dagen og frokosten har vi en vandretur gennem tæt skov og over smukke engarealer til landsbyen Yagodina, hvor vi besøger den nærliggende hule.

Senere vil vi opleve Elephant Rock og landsbyen Devin, hvorefter vi returnerer til Trigrad.


 

Torsdag dag den 22. august 2024
Devin - Borino 

Et af Rhodopernes smukkeste trek er mellem Devin og Borino.

Landskabet på dette trek byder på nogle af de bedste panoramaer og forskelligartede landskaber.

Undervejs på denne smukke vandretur spiser vi frokost som picnic. Efter lidt afslapning i Borino returnerer vi til Trigrad.


 

Fredag den 23. august 2024
Smukke fyrreskove, vidunderlige broer og kollapsede huler 

Vi afslutter vores rejse i det sydlige Bulgarien med at vandre fra landsbyen Lyaskovo gennem noget af det smukkeste fyrreskov i Rhodoperne til et af de mest spektakulære steder i Bulgarien kaldet De vidunderlige Broer, som er resultatet af en kollapset forhistorisk hule.

Ud på eftermiddagen sætter vi kurs mod den gamle romerske by Philipopolis, nu kendt som Plovdiv.

Hvis tiden er til det, tager vi en eftermiddags/aftentur i smukke Plovdiv, hvor vi besøger den gamle bymidte i den smukke by som er optaget på UNESCO verdensarvsliste.


 

Lørdag den 24. august 2024
Afrejse fra Sofia 

Vi har 1½ times kørsel til Sofia, hvorfra vi flyver hjem.

Balkanrejsers fleksible koncept gør det muligt at flyve til Aalborg, Billund eller Hamburg, såfremt det ønskes og der i øvrigt er passende flyafgange.

Individuelle forlængelser kan arrangeres.
(M/-/-)


 

Priser, betingelser og vilkår for rejsen 
Rejsens pris pr. person:*1
DKK 12.795 + fly
(Regn med ca. DKK 2.000 - DKK 3.000) ved 4 eller 5 deltagere excl. rejseleder
DKK 11.495 + fly (Regn med ca. DKK 2.000 - DKK 3.000) ved 6 eller flere deltagere excl. rejseleder
(Fremsøgt flypris fra Kastrup i oktober 2023 - Kan ændres afhængig af bookingtidspunkt, flyselskab og ønsket afrejselufthavn)

Enkeltværelsestillæg: DKK 950

Skriv dig evt. op til deleværelse (To enkeltsenge) med anden deltager ved tilmelding. Er der imidlertid ingen som ønsker at dele værelse, skal du betale enkeltværelsetillæg, hvis du rejser alene.

Tilmelding og programspørgsmål: Balkanrejser v/Jan Tvernø - jt@tt-group.dk - 42 48 46 16
Rejsen udbydes i samarbejde med FOF

Prisen inkluderer:
- Landtransport, og transfers jf. program - Overnatninger jf. program (Kan ændres til tilsvarende standard)
- Måltider jf. program ex. drikkevarer (M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad, Kan være box/picnic)
- Entréer og guide til seværdigheder og aktiviteter jf. program
- Dansk rejseleder - Jan Tvernø
- Lokale guider
- Rejsegarantifondens dækning - Registreringsnummer 1940

Prisen inkluderer ikke:
- International flybillet*1
- Anbefalet afbestillingsforsikring og obligatorisk rejseforsikring *2
- Evt. vaccinationer - Kontakt egen læge eller Statens Serum Institut
- Drikkepenge, evt. fotoafgifter samt frivillige bidrag*3
- Ikke nævnte måltider
- Alt andet som ikke er nævnt i program eller nævnt som inkluderet i prisen

Praktiske oplysninger:
- Danske statsborgere skal normalt ikke have visum til Bulgarien
- Dit pas skal være gyldigt til minimum seks måneder efter udrejse
- Ved tilmelding skal du fremsende kopi/scan/foto af pas til Balkanrejser
- Depositum på DKK 4.000 samt anslået flypris faktureres ved tilmelding
- Restbeløb faktureres til betaling tre måneder før afrejsen
- Rejsen gennemføres ved minimum fire tilmeldte ex. dansk rejseleder
- Deltagelse foregår på egen risiko
- Guidesproget er engelsk. Det fremmer rejseoplevelsen at du taler og forstår engelsk

Forbehold for programændringer og forudsætningsændringer som valutakurser, skatter og afgifter samt oliepriser.

*1 - Tvernø Travel Group inkluderer ikke flybilletten for fleksibilitetens skyld. Det gør det lettere at garantere rejsen ved få tilmeldte, ligesom det er lettere at arrangere individuelle forlængelser. Det er desuden lettere at arrangere afrejse fra eksempelvis Aalborg, Billund eller Hamborg, hvis logistisk muligt.

Forudsætningsændringer som valutakurser, ændrede skatter og afgifter samt oliepriser kan medføre ændret pris til efterfakturering jf. Lov om pakkerejser.

*2 - Tvernø Travel Group anbefaler GOUDA, hvis forsikringer har en rigtig god dækning.

*3 - Det er kutyme at give drikkepenge i Bulgarien. Der beregnes et vejledende niveau som rejselederen administrerer.


 

Silkevejsrejser, Tvernø Travel Group og din rejseleder Jan Tvernø
I 2007 kom jeg hjem fra Cordillera Blanca i Peru med en ide - Ideen hed Happy Lama Travel og gik ud på at arrangere specialrejser med individuel kant til primært Peru.

Ideen har udviklet sig siden, og i dag består Tvernø Travel Group af de fire specialiserede rejsebureauer All Exclusive Travel, Balkanrejser, Happy Lama Travel og Silkevejsrejser. Jeg har arrangeret rejser i Bulgarien siden 2017 og har selv besøgt landet adskillige gange.

Jeg arbejder stadig ud fra filosofien om at arrangere rejser med kant til såvel populære rejselande, som til mindre kendte rejsemål.

Tvernø Travel Group er stolte af, og bevidste om, at være et ”old school”, men nytænkende rejsebureau med kant, baseret på basale værdier som gensidig tillid, grundighed, ligeværdig dialog, kvalitetsbevidsthed og helt almindelig ordentlighed.

Jeg vægter derfor egen destinationsresearch, personlig dialog og behovsafklaring højere end hurtige digitale selvbetjeningsløsninger, sociale medier og tvivlsomme partnerskaber.

Jeg lægger stor vægt på personligt at have researchet de valgte destinationer og have set mine partnere i øjnene. Jeg er derfor meget på farten for at sikre kvaliteten af din rejse. Jeg har et omfattende professionelt netværk i ca. 70 lande.

Jeg har udgivet to bøger på baggrund af mine rejseoplevelser og er de seneste år blevet en eftertragtet foredragsholder med mere end 100 bookinger årligt.

Balkanrejser er som loven foreskriver naturligvis registreret i Rejsegarantifonden med registreringsnummer 1940 under vores oprindelige brand Happy Lama Travel.

Er du interesseret kontakt os på info@fof-fjordlandet.dk eller Jan på jt@tt-group.dk