Skip to content

Lige nu lægges alle efterårets nye kurser op, så følg med og bliv inspireret til at lære nyt. Tilmelder du dig nyhedsbrevet får du også nyhederne.

Sylt - en naturoplevelse

Sylt - en naturoplevelse

På denne smukke tur til den eksklusive tyske ferieø Sylt vil vi opleve den spændende Vadehavs-ø fra første parket. Turen går mod Rømø, hvor færgen sejler fra Havneby mod Sild. Om bord spiser vi en let frokost og ved ankomsten til øens nordlige by List byder vi velkommen til en lokal, dansktalende guide på bussen. Sild byder på fine badestrande, en imponerende natur og åbne vidder i det flade marsklandskab. Tolv landsbyer – ikke to af dem er ens, men hver har sin egen unikke charme. Vi ser bl.a. Westerland, som er øens hovedstad med højhuse, spillekasinoer og eksklusiv strandpromenade. Vi kører forbi nogle af øens mest attraktive sommerhuse, hvor nogle af de dyreste ligger i byen Kampen.

Der bliver mulighed for på egen hånd at besøge strøget inden vi tager biltoget vi til Niebüll.

Toget kører ud på den 11 km lange Hindenburg dæmning og undervejs bliver vi siddende i bussen og nyder udsigten undervejs. Efter stop ved grænsen, kører vi tilbage mod Fyn.

Husk pas og Euro

Inkluderet i prisen:

   
Bustransport tur/retur
    Færgeoverfart
    Biltog Westerland-Nielbüll
    Frokost ombord
    Kaffe og kage
    Ø-rundtur med Lokalguide
    Rejseleder

 
Opsamling

Kl. 07.30 - Nyborg Banegård
Kl. 08.00 - Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej

Hjemkomst Nyborg ca kl 21

Diverse informationer: 

GIBA Travel er teknisk rejsearrangør og forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer.