Hvad sker der, når overgangsalderen rammer som et godstog – og ingen har fortalt jer, hvad der venter?
I dette foredrag deler Annamette Fuhrmann sin ærlige og humoristiske fortælling om livet midt i hormonkaos, hedeture og usagte sandheder. Med grin, fakta og oplæsninger fra bogen Fuhrmanns Hedetur, som udkom i august 2025, sætter hun ord på alt det, vi burde have talt om for længst.
Overgangsalderen har været der i årtusinder og er kommet for at blive, men hvorfor vidste Annamette intet om overgangsalderen, da den ramte hende som et godstog? Hvorfor taler vi ikke mere om det? Hvorfor sagde vores mødre ikke noget om det? Hvad gør vi ved det?
Annamette Fuhrmann åbner ballet med en snak om egne erfaringer og fortæller historien om hendes møde med overgangsalderen, og hvad der skete i årene efter.
Foredraget kommer omkring konsekvenserne af at vi ikke har talt nok om den og hvad man som kvinde skal igennem og står overfor. Hvad man skal være forberedt på, og hvorfor fællesskabet i overgangsalderen er så vigtigt. Annamette læser passager op fra bogen og der er også tid til spørgsmål - så tag endelig dit mest presserende spørgsmål med i tasken.
Foredraget er ærligt, humoristisk og nærværende, ligesom det er lærerigt og eftertænksomt.
Annamette Fuhrmann er journalist, radiovært, forfatter og grundlægger af Danmarks største menopause-community på Instagram. Annamette Fuhrmann har været på en mission med at udbrede kendskabet om overgangsalderen siden 2018, og nu har hun samlet alle sine erfaringer, anekdoter og fakta i bogen "Fuhrmanns Hedetur - Bogen".
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 23.02.2026 | 19:00-21:00 | Slagelse Bibliotek | FOF foredragsholdere |