Vi opdaterer vores systemer fra den 28/9 kl. 17 til og med den 2/10 kl. 05. Det vil i dette tidsrum ikke være muligt at foretage tilmeldinger.
Vi opdaterer vores systemer fra den 28/9 kl. 17 til og med den 2/10 kl. 05. Det vil i dette tidsrum ikke være muligt at foretage tilmeldinger.
FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder målrettet træning i vand for alle, der har behov for skånsom træning pga. problemer i ryg, hofte, knæ, led og muskler eller som ønsker at prøve sjov og effektiv bassintræning. Varmtvandstræning smidiggør og styrker muskler og led uden overbelastning, samtidig med, at bevægelighed, balance, koordinationsevne og kropsbevidsthed øges. Bassintræning giver god og effektiv konditionstræning, og vandets bærende og lindrende effekt gør kroppen let at arbejde med gennem rolige og kontrollerede bevægelser. Øvelserne tilpasses den enkeltes formåen.
Du kan gå til varmtvandstræning i Næstved, Slagelse, Ringsted, Skælskør, Korsør og Sorø. I Sorø Helsebad får du en unik mulighed for at træne i et af Danmarks største varmtvandsbassiner.
Hvis du har særlige behov, henviser vi til vores hensyntagende varmtvandstræning på små hold. Kursister skal underskrive en erklæring for berettigelse til at deltage i handicapundervisning.
Bemærk: Aflyste undervisningsgange i varmtvandsbassiner, pga. omstændigheder FOF ikke er ansvarlig for, erstattes ikke.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-sydvest.dk eller tlf. 5852 8164.