Skip to content
Thomas Breinholt

Thomas Breinholt - Kan man tænke sig rask

Kan man tænke sig rask? Og kan man – omvendt – tænke sig syg? Kan man ved at ændre sin bevidsthed lindre og måske endda helbrede sygdomme og lidelser? Og hvis ja, hvordan aktiverer man så sine selvhelbredende kræfter?

Thomas har i både TV-dokumentarer og gennem interviews med verdens førende forskere indenfor sammenhængen mellem sindet og kroppen arbejdet intensivt med sygdom, sundhed og disses forbindelse til sindet. For hvorfor kan folk blive raske af en placebopille? Hvorfor kan ensomhed være dræbende? Og hvorfor overlever vi længere med kræft, når vi er i et ægteskab?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Thomas' foredrag giver dig svaret på. Han giver dig også forskningens opskrift på, hvad vi selv kan gøre for at aktivere vores egne selvhelbredende kræfter.

Om Thomas Breinholt

Thomas Breinholt er oprindeligt uddannet indenfor biologi og naturvidenskab, men har i mange år arbejdet som journalist og TV-dokumentarist særligt med fokus på sundhed og dens rolle i vores liv – ikke bare teoretisk, men også i praksis.

Han står bag bogen "Kan man tænke sig rask?" og TV 2-dokumentarserien med samme navn. Her udfordrer han eksperter, men også sig selv med spørgsmålet om, hvorvidt tanker kan helbrede kroppen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 02.03.2026 19:00-21:00 Slagelse Bibliotek FOF foredragsholdere

FOF foredragsholdere