Skip to content
Strikke og hækle kursus

Strikke-hæklekursus

Holdet er både for strikkere og hæklere. Vi øver os på de forskellige teknikker, læser opskrifter og lærer forkortelser. Vi arbejder individuelt ud fra dine ønsker og dit niveau, så du får både lyst, inspiration og forudsætninger til at kunne strikke eller hækle videre på et projekt.
Du kan starte fra bunden eller medbringe et projekt, som du vil have hjælp til. Indimellem kan de, som har lyst, afprøve teknikker som fx. Italiensk aflukning, flotte hæklemønstre eller vævestrik.

Værd at vide

Medbring gerne garn og pinde eller hæklenåle. Det vil også være muligt at låne eller købe materialer.

Kurset er både for nybegyndere og øvede.

Hvis du er nybegynder, anbefaler vi, at du medbringer bomulds-/uldgarn samt pinde/hæklenål, som ikke er for små. Fx str. 4.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 23.09.2025 17:00-19:30 H. C. Andersensvej Anna Whitta
2 Tirsdag 30.09.2025 17:00-19:30 H. C. Andersensvej Anna Whitta
3 Tirsdag 07.10.2025 17:00-19:30 H. C. Andersensvej Anna Whitta
Se alle Se færre
Underviser

Anna Whitta

Anna er uddannet designer og lærer og arbejder nu som efterskolelærer. Hun har altid arbejdet med sine hænder og søger til stadighed at udvide og udfordre sine evner og kvalifikationer. 

Hun har mange års erfaring som underviser af både børn og voksne i mange former for håndarbejde og kreative aktiviteter. For Anna er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad hendes kursister har af ønsker og ideer og hjælpe dem til et smukt og tilfredsstillende resultat. 

Anna fortæller: "Jeg finder inspiration overalt. Farvesammensætninger, strukturer og teksturer suges ind i grøntbutikken, på stranden, stjæles på Pinterest, og nogle gange kommer det i en drøm."