Kom med i køkkenet og få styr på dit julebag!
På kurset lærer du teknikken bag den gode småkagedej og du lærer om hviletider, udstikning og den helt rigtige afbagning. Du kommer hjem med masser af småkager, så tag rigeligt med bøtter og kagedåser med, så du kan få dine småkager sikkert med hjem.
Det bliver nogle hyggelige og ikke mindst lærerige timer i køkkenet, hvor julestemningen helt sikkert vil brede sig efterhånden som småkagerne kommer ud af ovnen og den skønne, krydrede duft vil fylde køkkenet.
Udgifter til råvarer ca. 175 kr., som afregnes med underviseren på dagen.
Medbring selv en køkkenvægt samt karklud og viskestykke. Og selvfølgelig bøtter/kagedåser, så du kan få dine småkager sikkert med hjem.