Årets juletur går denne gang til Christianias kendte julemarked i Den Grå Hal.
Siden 1976 har Fristadens julemarked været et af byens mest populære og velbesøgte hvor ingen bod er ens, og hvor man finder kunsthåndværk, julepynt, keramik og meget andet. Og bliver man træt af julepynt, er der masser af mulighed for at udforske områdets særegne arkitektur og boligformer. Det vil også være muligt at købe frokost i en af de mange madboder. Inden vi tager til fristaden, besøger vi Amagermuseet som i december er pyntet op til jul. Her vises vi om på museet, mens vi hører om julens traditioner, også blandt de hollandske bønder på Amager, og inden vi kører mod Christiania, nyder vi en omgang æbleskiver med gløgg.
OBS: Husk kontanter da ikke alle boder på Christiania tager kort eller Mobile Pay.
Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide
07:30 Skælskør, Havnepladsen
07:55 Korsør, Caspar Brands Plads
08:20 Slagelse, Busterminalen
08:45 Sorø, Sorø Hallen
09:05 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst ca. 19:00 (Skælskør)
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 13.12.2025 | 07:35-19:00 | Heidi Klintemøller Hansen |
Heidi er uddannet turistfører fra Roskilde Universitet og har arbejdet som guide og rejseleder siden 2008.
For Heidi er den gode historie i centrum, hvad enten emnet er konger, krige, kunst eller moderne arkitektur, og hun formidler med humor og skæve vinkler for en både lærerig og underholdende oplevelse.