Katten Tulle og papegøjen Skralle møder endag en frø, som er ked af det, fordi dens bedste ven er forsvundet. Tulle og Skralle vil gerne hjælpe, og det bringer dem vidt omkring i verden..
En magisk og fængende børnekoncert hvor børnene involveres aktivt gennem sang, bevægelse, rim og remser og som handler om venskab, ensomhed, mod og næstekærlighed.
Forundringen ved naturen og ved naturfænomener er også et gennemløbende tema.
Vi glæder os til en hyggelig koncert for glade børn og deres voksne 😊
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 27.09.2025 | 14:00-15:00 | Lemvig Sognekirke | Ditte Aarup Johnsen |
Ditte Aarup Johnsen har drevet Eventyrværkstedet gennem 16 år.
Tulle & Skralle er en kat og en papegøje, som på en legende og nærværende måde inviterer børn og voksne aktivt ind i den musikalske fortælling. Ditte har gennem skabelsen af Tulle & Skralle-universet udviklet særlige metoder til aktiv sprogstimulering og fremme af leg, personlig udvikling, dannelse og trivsel.