Jeg hedder Charlotte og er underviser på dette kursus. Jeg er uddannet sygeplejerske og har erfaring med hjælpe til personlig udvikling gennem kreativitet.
Mit kursus henvender sig til dig der oplever at føle dig stresset - presset i og af hverdagen. Du kan have svært ved at finde ro og tid til dig selv, til at give dig selv opmærksomhed, lade op, fylde dit vandglas op. Du kan mærke du har brug for hjælp til at rette din opmærksomhed på dig selv, men ved ikke hvordan du gør det i praksis.
Formålet med dette kursus er, at du øger din selvbevidsthed, som kan overføres til andre sammenhænge i dit liv.
Det er ikke en forudsætning at du kan strikke eller hækle, det vil jeg gerne hjælpe dig med at komme i gang med.
Det kræver ikke at du har nogle særlige kreative kompetencer eller erfaring. Du skal ikke præstere eller levere et produkt, men blot have lyst til at bruge dine hænder, med henblik på at skabe indre ro. Som Dronning Magrethe har sagt at “lave noget unyttigt”, som har stor effekt på vores mentale og psykiske helbred.
Jeg glæder mig til at møde dig 😊