Skip to content
Lær at binde smukke buketter i sæsonens farver

Blomsterbinding: Efterårsinspiration

Glæd dig til en inspirerende efterårsdag, hvor vi fordyber os i naturens vidunderlige materialer og skaber unikke dekorationer, der bringer efteråret ind i dit hjem.

Efteråret byder på et væld af smukke farver og former, og vi skal udforske alt det bedste fra naturens skattekammer – fra gyldne kornaks og duftende lavendel til elegante tørrede blomster og selvfølgelig friske blomster.

På dette kreative kursus vil vi forvandle hatteæsker til små kunstværker, binde smukke efterårskranse og lave elegante, svævende dekorationer, der vil pryde ethvert bord.

Uanset om du er erfaren eller nybegynder, vil jeg guide dig trin for trin og dele ud af mine bedste tips og tricks, så du får masser af inspiration og nye teknikker med hjem. Sammen skaber vi en dag fyldt med kreativitet og masser af gode grin – og du går hjem med smukke dekorationer, du selv har lavet, som nu kan pynte og hygge hjemme hos dig.

Tag en veninde under armen, eller kom alene og mød nye, ligesindede kreative sjæle.

Medbring

Klik her for at se og downloade materialeliste til kurset.

Information

  • Dato 09.11.2025-09.11.2025
  • Adresse Dagmarskolen
    Vestervej 11
    4100 Ringsted
  • Lokale Billedkunst
  • Bemærkninger Husk at tjekke op på hvilke materialer du skal medbringe til undervisningen. Se materialelisten på vores hjemmeside.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 09.11.2025 09:00-16:00 Dagmarskolen Amalie Espenhain Sørensen
Underviser

Amalie Espenhain Sørensen

Amalie er florist og indehaver af blomsterforretningen "Aries Flowers". 

Hun er uddannet ved EUX Business detail med speciale som blomsterdekoratør og har deltaget i flere mesterskaber i moderne blomsterkunst.