Skip to content
Korsang for alle niveauer hos FOF Køge Bugt

Fællessangens kraft: Fra lejrbål til folkeafstemningen

Fællessangens kraft: Fra lejrbål til folkeafstemningen
Et sundt samfund synger. At tage del i fællessang gavner os hver især fysisk, psykisk og socialt. Fællessang er demokrati. Sang bygger bro mellem mennesker på tværs af samfundsgrupper og overbevisninger. Både fredstid og i krisetid.

Til dette foredrag hører vi om fællessangens historie og udbredelse i Danmark. Vi synger sammen, og får en rundtur i fællessangen som national stolthed, politisk værktøj og trivselsfremmende aktivitet.

Fællessangen går helt tilbage til forhistorisk tid, men er nok især kendt fra Grundtvig og højskolesangbogen. Fællessangen har været brugt til at styrke national identitet, modstand, håb og fred – fra besættelsen til ungdomsoprøret og corona-krisen. Fællessangen kan også have en tydelig politisk stemme – I kan ikke slå os ihjel, Kringsat af Fjender og lignende protestsange har været brugt til at udtrykke politiske holdninger.

Vi synger også sammen til hverdag. Om morgenen, om aftenen, til festen, rundt om lejrbålet, i kor og i kirken. Til glæde og til trøst. Fordi vi har lyst til det, og fordi vi ikke kan lade være.

Men hvad er det, fællessangen kan, siden vi griber til den i kriser, ved fejring og når vi vil udtrykke politisk engagement? Det prøver vi af i FOF Køge Bugt, på et tidspunkt hvor demokratiet fylder meget. Både det lokale og på internationalt plan

Arrangermentet ledes af Lasse Skovgaard.
Lasse Skovgaard er PhD i sundhedsvidenskab og arbejder til daglig som forsker og programleder i Sangens Hus. Derudover er han uddannet musikpædagog, organist og sanger og har bl.a. arbejdet som korleder, akkompagnatør, organist og musiklærer. Han er rutineret foredragsholder og har de sidste 15 år holdt utallige foredrag om musik og sundhed rundt om i Danmark. Han har som komponist to sange med i den nye 19.udgave af Højskolesangbogen.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 10.11.2025 19:00-21:00 Smørum Kulturhus Lasse Skovgaard

Lasse Skovgaard