
Livet byder på op– og nedture for enhver! Få har imidlertid oplevet så store opture og så ekstreme nedture som Finn Nørbygaard. Beretningen om Nørbygaards op– og nedture er også fortællingen om Finn Nørbygaards liv.
I dag kigger Nørbygaard tilbage på et liv, hvor han har opdaget, at livskriser som eksistentiel angst, professionelt sammenbrud og økonomisk ruin kan være en velkommen invitation til, at man mister facaden og møder sig selv med ærlighed. Således har Finn flere gange oplevet, at der skal en livskrise til for at opleve at livsgnisten vender tilbage!
Teaterbygningen i Køge
25. marts kl. 14-16
Du kommer helt tæt på en af Danmarks helt store showbizz-personligheder, og bliver klogere på de op- og nedture, som har været så omtalte i pressen – fra Finns eget perspektiv.
I Finn Nørbygaards foredrag er der både liv, gnist og almenmenneskelige erfaringer. Foredraget byder naturligvis også på masser af sjove anekdoter og finurlige historier fortalt i vanlig underspillet Finn Nørbygaard stil.
Varighed: 2 timer inkl. pause. Unummererede siddepladser.
Målgruppe: Dig der er har lyst til at høre om tungere emner, formidlet på en både tankevækkende og humoristisk måde
Arrangør: FOF Køge Bugt i samarbejde med Ældre Sagen i Køge
Finn Nørbygaard har i den grad oplevet tilværelsens mange facetter. Det fortæller han ærligt, humoristisk og eftertænksomt om i foredraget. Det er beretningen om den bortadopterede Finns opvækst i Esbjerg over læreruddannelse og til mødet med Jacob Haugaard i 80’ernes kreative miljø i Aarhus. Det er også fortællingen om en tid, hvor Finn gik fra den ene succes til den anden: Shows i landets store kulturhuse, TV med eget sketch show samt medvirken i de ikoniske ”Squash” reklamefilm, film i landets biografer med et samlet billetsalg på over 850.000 og millioner, der tikkede ind på bankbogen.
Finn Nørbygaard har smagt succesens sødme, men han har også prøvet nedturen, da bøtten vendte. De 6-stjernede anmeldelser blev afløst af tæsk fra den danske presse i en sådan grad, at Finns liv som showbizze blev sat på pause og blev erstattet af en uddannelse som psykoterapeut og foredragsholder. Og nå ja, så investerede han sine showbiz-penge i IT Factory og mistede rub og stub!
Læs mere