Hvordan taler vi sammen, når vi er uenige? I dette aktuelle og tankevækkende foredrag giver Özlem Cekic konkrete redskaber til at håndtere de samtaler, vi helst undgår – derhjemme, på arbejdspladsen og i det offentlige rum.
Med udgangspunkt i sin bog "Tak for kaffe" tager Özlem publikum med ind i fem sociale arenaer, hvor konflikter ofte opstår – familiemiddagen, personalemødet, de sociale medier, skolen og forsamlinger – og viser, hvordan vi kan skabe plads til uenighed uden at splitte.
Foredraget giver inspiration, indsigt og praktiske værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter med mere konstruktiv kommunikation.